Fysiurgisk massage Vi bruger vore muskler hver dag, og ikke altid efter hensigten. Det kan f.eks. være ved stillesiddende arbejde, uhensigtsmæssige og ensartede arbejdsstillinger, tunge løft, idræt, bilkørsel osv.
Herved sker en ophobning af affaldsstoffer, musklerne bliver hårde, da der sker en sammentrækning, samtidig med en nedsat blodgennemstrømning, der giver myoser. Dybdemassage Den dybdegående fysiurgiske massage er en behandlende massage, hvor der arbejdes i dybden, dog uden at der føles ubehag. Massagen er effektiv til at løsne op i muskelvævet og fjerne affaldsstoffer, der igennem længere tid har fået lov til at hobe sig op og skabe problemer. Regelmæssig massage giver større overskud, velvære samt fornyet energi. Man behøver ikke nødvendigvis at fejle noget for at få massage, da behandlingen også har en forebyggende effekt. Gener Massage anvendes ofte ved gener og sygdomme som f.eks.: - Smerter og spændinger i ryg, nakke, skulder og lænd
- Hovedpine
- Myose
- Infiltrationer
- Træningsømhed
- Stress
- Fjerner væskesamlinger i kroppen
Bivirkninger Der kan opstå en smule ømhed i muskulaturen 1 eller 2 dage efter behandlingen. Dette skyldes, at muskler, sener og senetilhæftninger er blevet gennemarbejdet under massagen. Dette er en ganske normal og ufarlig reaktion.
|